Tilbage til Alle begivenheder

HAVETS BØRN BYDER DIG VELKOMMEN!


  • Færgehavnen 13 Kanalvej Faaborg, 5600 Denmark (kort)

HAVETS BØRN BYDER DIG VELKOMMEN!

Nu har Øhavets historie fået stemmer. Hør børn og voksne fortælle om, hvordan det var at være ø-barn i Det sydfynske Øhav – lige fra stenalderen til moderne tid. Når du besøger de charmerende øer, er der mange andre oplevelser at gå ombord i. Få sjove aktivitetsforslag for hele familien, og prøv kræfter med alt fra at spotte harer til at bygge en dæmning.

På din vej kan du glæde dig til at møde:

Valdemar den Unge på Lyø i 1200-tallet

Følg med den 14-årige kong Valdemar på jagt med sin far, Valdemar Sejr, på Lyø.
Det skulle have været en hyggelig tur, men pludselig ændrer tingene sig.

Karoline på Avernakø i 1800-tallet 

Oplev sammen med 6-årige Karoline en af de værste naturkatastrofer, der nogensinde har ramt Det sydfynske Øhav. Året er 1872, og en voldsom efterårsstorm hærger.

Sky på Bjørnø ca. 5000 f.v.t

Tag med stenalderdrengen Sky, der skal på sin første sæljagt på Bjørnø. Det er nu, han skal bevise, at han er klar til at blive voksen og tage sin del af ansvaret for skaffe mad til familien.

Ø-børn fra ca. 1930 og til nu

Hvad nu hvis skolebussen var en færge? Mød øernes børn gennem de seneste generationer, og hør dem fortælle om deres barndomsoplevelser på godt og ondt.

SÅDAN GØR DU

Scan QR-koden på skiltene, og brug din mobil til at lytte til fortællingerne – både når du rejser med færgerne til Lyø, Avernakø og Bjørnø, og når du er på øerne. Du skal have adgang til internettet for at kunne høre lydsporene.

Læs mere og tag en prøvelytning af de spændende historier HER

Læs mere om sejlplan og priser for færgerne HER

Hvor: Færgerne til Lyø, Avernakø og Bjørnø, og når du er på øerne.

Hvornår: Hele efterårsferien.

Målgruppe: Der er gode fortællinger for både børn og voksne.

Forrige
Forrige
24. september

Ny fynsk vandrerute med mytiske væsner

Næste
Næste
24. september

Gærup Skolemuseum