Skal jeres sommerferie gå til middelalderen? Så slå lejr for en stund på Øhavsmuseet. Slip børnene løs i Middelalderteltet, hvor de kan klæde sig ud som riddere eller middelalderpiger, inden de kaster sig ud i datidens aktiviteter: ”madlavning”, mølle-spil og leg med snurretoppe.
På udvalgte dage kan I også prøve kræfter med bl.a. bueskydning, håndarbejde og dukketeater. En oplagt oplevelse for hele familien!
Du kan også få gode tips til, hvor du kan tage hen for at opleve spor fra middelalderen – både i Faaborg by og i nærområdet.